Erik Klipping Trop

I 1907 starter Lord Baden-Powell spejderbevægelsen i England og det første spejdermøde afholdes på Brownsea Island.

Spejderbegrebet når Danmark i 1909, hvor den første spejderpatrulje oprettes.

I 1910 oprettes det oprindelige Det Danske Spejderkorps (DDS), som dengang var et rent drengekorps, iklædt en kakifarvet uniform.

I 1973 blev DDS sammenlagt med De Blå Pigespejdere, hvorefter den kakifarvede uniform udskiftes med en blå og det nye samlede spejderkorps tager navnet:

Det Danske Spejderkorps (med tilnavnet De Blå Spejdere).

Op mod slutningen af 1983 og starten af 1984 har spejderlivet taget en drejning væk fra det traditionelle spejderarbejde, hvorved et antal ledere i bryder ud af DDS d. 25. februar 1984 og stifter et nyt korps: De Gule Spejdere i Danmark.

I Højby har der været i vores gruppe spejderaktivitet siden 1946.

Gruppen, hvorfra Erik Klipping Trop udspringer, blev oprettet d. 18. marts 1946 som Ridder Ebbe Trop og Flok under det oprindelige DDS, bærende det tørklæde vi har i dag – grøn bund med rød kant.

For Ridder Ebbe Trop og Flok’s vedkommende, fortsættes der i DDS indtil 2005, hvor der skiftes uniformsfarve tilbage til den kakifarvede, da gruppen vælger at vende tilbage ”rødderne” i det traditionelle spejderarbejde og skifter korpstilhørsforhold over til De Gule Spejdere i Danmark.

I 2015 skiftes der navn fra Ridder Ebbe Trop og Flok til Erik Klipping Trop, som gruppen hedder i dag.

Hytte og område, som vi har nu, er blevet bygget og drevet af ildsjæle og frivillige hænder gennem hele gruppens levetid. 

Grunden, hvorpå hytten ligger, ejes af Odsherred kommune, hvor vi har en fortløbende ny-forhandlet lejekontrakt i 2020.

Vi håber, at jeres børn vil elske spejderlivet lige så højt, som vores gør!

Med Gule Spejder Hilsner

Gruppestyrelsen

Erik Klipping Trop - De Gule Spejdere i Højby

DEL PÅ: